Har du nogensinde været i en relation, hvor du har haft en fornemmelse af, at der var en fundamental ubalance i forholdet? At du ikke havde lige så meget ret til at sige din mening og stå op for dig, som den anden part. At samtalen ofte drejede sig om den anden, og at du skulle give meget mere end du kunne få?
Har du oplevet, at når du prøvede at tale om det, så blev du affejet med, at du bare var selvisk? eller hvis du reagerede på noget, du følte var urimeligt, at du så blev beskyldt for at være for emotionel?
Har du haft en fornemmelse af, at hvis du stod op for dig selv, så kunne den anden part få et vredesudbrud og komme med ondskabsfulde beskyldninger eller fordrejninger af virkeligheden?
Kan du genkende nogle af ovenstående situationer, så har du sandsynligvis været i en relation med en person med narcissistiske personlighedstræk. Personer med narcissistiske personlighedstræk findes i forskellige grader og varianter, og de findes både på arbejdspladsen, i vennerelationen og i kæresterelationen.
Og vigtigst af alt. Hvis du har et medafhængigt personlighedsmønster indbygget i dig (fokus på andre fremfor dig selv), så er du ekstra meget i risikogruppen for at ende op i en sådan relation.
Her er første del af en blog portefølje om medafhængighed og narcissisme.
Blogindlægget er struktureret omkring følgende punkter:
Hvad har medafhængige og narcissister til fælles
Hvilke mønstre har den medafhængige og narcissisten, og hvad ligger der til grund for disse mønstre
Hvorfor tiltrækkes disse to persontyper ubevidst af hinanden i både kæreste, vennerelationer og arbejdsrelationer
Hvad er vejen frem
Hvad har medafhængige og narcissister til fælles?
Medafhængige og narcissister har en ting til fælles - en barndom hvor de har oplevet svigt.
Jeg skriver oplevet i kursiv, fordi det ikke er afgørende, om disse svigt objektivt set kan kategoriseres som svigt, eller om der er enighed i familien om, hvorvidt der har været svigt eller ej. Det afgørende er, at barnet har haft en oplevelse af svigt.
Svigt kan antage mange former og forekomme i alle typer af familier. Det kan eksempelvis forekomme i relativt åbenlyse former i familier med vold, seksuelt misbrug eller alkoholisme. Det kan også forekomme i de familietyper, der på overfladen virker gode og sunde, men som indeholder mere skjulte former for svigt som f.eks. ikke at blive mødt i tilstrækkelig grad emotionelt, at blive dømt, nedgjort, vurderet, manipuleret eller kritiseret.
Hvad er en medafhængig person, og hvad ligger til grund for medafhængigheden?
En medafhængig person er en person som gennem de oplevede svigt har “forladt” sig selv og søger stabilitet og styrke i en anden person. Den medafhængige person har gennem sin opvækst formået at opnå kærlighed og tilknytning gennem tilpasning og manglende prioritering af egne behov. Det er den “relationsmodel”, som den medafhængige har indprentet i sig i forhold til fremtidige relationer, og devisen for den medafhængige lyder derfor:
Jeg kan ikke elskes, for den jeg virkelig er, men jeg kan opnå kærlighed og tilknytning ved at tilpasse mig en anden persons behov
Jeg har ikke styrken til at stå ved mig selv for, når jeg gør det, kommer jeg i kontakt med min følelses af forladthed fra barndommen, og det er en meget stærk følelse, der kan opleves som ubærlig
Hvad er en narcissistisk person, og hvad ligger til grund for narcissismen?
En narcissistisk person er en person som på samme måde som den medafhængige person, har en meget stærk oplevelse af svigt. I modsætning til den medafhængige person har den narcissistiske person dog ikke formået at opnå kærlighed og tilknytning i tilstrækkelig grad gennem tilpasning i sin opvækst. Den narcissistiske person har ikke “blot” oplevet potentielt at blive forladt, men har derimod ret konkret haft en oplevelse af at blive forladt og har dermed ikke fået den kærlighed og tilknytning, som vedkommende har haft behov for. Konsekvensen af den oplevelse er et dybt hul af sorg og en “relationsmodel”, der lyder nogenlunde som følger:
Jeg er ikke værd at elske og er blevet frarøvet min ret til kærlighed. Det er synd for mig, og jeg har derfor en dyb forurettethed og vrede
Jeg er syg efter at få kærlighed, men har en dyb mistro til andre mennesker. Verden er et farligt sted at være, og det er en kamp at overleve - og i kamp, kommer jeg (narcissisten) først
Jeg kan godt forstå andre menneskers følelser og i nogle tilfælde føle empati, men så snart mine oplevelser af svigt og manglende kærlighed bliver aktiveret kommer jeg i kontakt med min fundamentale vrede og mister dermed evnen til at føle empati
Jeg søger kærlighed og relationer for at få udfyldt mit dybe hul af mangel på kærlighed og tilknytning, men da verden ikke er til at stole på, bliver jeg nødt til at have kontrol og styring i mine relationer.
Sammenhængen mellem narcissisten og den medafhængige
Både narcissisten og den medafhængige person kan være “fanget” i deres mønstre i forskellige grader.
Ross Rosenberg: “The Human Magnet Syndrome”, 2013
I illustrationen beskriver værdien 0 den person, som både har adgang til at vise sårbarhed, empati og omsorg, men samtidigt også er bevidst om sit værd og trives med at stå ved sig selv og sine egne behov.
Minus 5 beskriver den patologisk medafhængige person og plus 5 beskriver den patologisk narcissistiske person. Det er muligt at være alt ind i mellem, og det er således muligt at være let medafhængig eller let narcissistisk.
Illustrationen viser den pointe og antagelse, at vi alle søger mod balance. Vi søger mod helhed og integration af både vores styrker og vores sårbarheder. Dette er på mange en styrke men også et princip, der for den medafhængige og for narcissisten desværre kan føre til en fejlslutning og et ubevidst tiltrækningsmønster, som ikke er hensigtsmæssigt.
Fejlslutningen og den ubevidste tiltrækning mellem narcissisten og den medafhængige
Tiltrækningen mellem narcissisten og den medafhængige person forekommer fordi de begge søger noget i hinanden, som de ikke har, og som de forestiller sig kan gøre dem hele:
For den medafhængige person handler det om, at vedkommende ikke har adgang til sin styrke og sin indre kraft - og ofte søger denne styrke og kraft uden for sig selv for at blive hel
For den narcissistiske person handler det om, at vedkommende har et dybt hul af manglende kærlighed og samtidigt kun kan fungere i forhold, hvor personen har overtaget og kontrol.
Den medafhængige person og den narcissistiske person er således på overfladen et “match made in heaven”. Det er et match, der som udgangspunkt ser ud til at opfylde de dybeste mangler og behov, som henholdsvis den medafhængige og narcissisten har og savner hos sig selv.
Og det er netop her, at fejlslutningen kommer ind, for problemet er, at de netop savner disse "mangler" i sig selv - og at de ikke kan findes ved at indgå i en relation mellem en narcissist og en medafhængig person.
I starten af et forhold (især i kærlighedsforhold) mellem en narcissist og en medafhængig person vil begge personer sandsynligvis opleve, at det er et stærkt og stormfuldt forhold. De vil opleve at føle sig hele i en ofte symbiotisk relation med den anden person. Problemerne opstår, fordi forholdet bygger på et fundament af 2 halve personer, som har fundet sammen med det udgangspunkt at relationen skal være drivkraften til at opfylde deres mangelbehov og håb om endelig at blive hele.
Det fører til, at relationen grundlæggende bygger på en fastlåst præmis. Narcissisten søger at få opfyldt sit behov for ubetinget kærlighed og kontrol, mens den medafhængige søger at få opfyldt sit behov for styrke og kraft.
Forholdet er stabilt (ikke harmonisk) så længe de to personer vedbliver med at være “halve”. Men, hvad sker der, hvis eksempelvis den medafhængige begynder at blive mere sund og rent faktisk finder sin styrke og kraft? I det tilfælde vil hele dynamikken i forholdet blive udfordret. Narcissisten vil nu ikke længere få opfyldt sit behov for kontrol og ubetinget loyalitet og kærlighed - og vil derfor forsøge at underminere den medafhængiges spirende forsøg på at bruge forholdet til at finde sin styrke og kraft. På den måde holder narcissisten den medafhængige person fast i en medafhængig rolle, mens den medafhængige person vil vedblive med at være i forholdet af angst for at skille sig fra den person, som indeholder håbet om helhed.
Hvad er løsningen?
Løsningen er helt grundlæggende at arbejde på at blive så sund som muligt selv. For den medafhængige handler det om at få forløst sine dybe traumer vedrørende potentiel forladthed og at få fat i styrken og kraften i sig selv. For narcissisten handler det om at få helet de traumer af forladthed og manglende kærlighed, som vedkommende har oplevet igennem sin opvækst.
Heles disse traumer vil personerne kunne opleve sig selv som hele, og de vil således fremadrettet også blive tiltrukket af andre hele og sunde personer.
Vejen mod integration kan måske synes enkel, men den er ikke nem. Omvendt er den på alle måder det hele værd.
Næste blog
I den næste blog vil jeg skrive lidt mere om de manipulationsteknikker, som narcissisten anvender til at sikre sig kontrol i relationen, og hvad du kan gøre for at håndtere dem.
Comments