top of page

Narcissisme - Følelsesmæssig afpresning del 1 af 3

Opdateret: 28. nov. 2023


Oplever du eller har du oplevet at en vigtig person i dit liv:

  • Truer med at gøre dit liv svært, hvis du ikke gør, hvad de ønsker?

  • Indikerer, at de vil stoppe relationen, hvis du siger fra?

  • Fortæller dig direkte eller indirekte, at de ikke vil passe ordentligt på sig selv, skade sig selv eller blive deprimeret, hvis du gør....?

  • Ignorerer eller undlader at tage dine følelser og behov alvorligt?

  • Definerer dig som selvisk, forkert, grådig, ufølsom eller ligeglad, hvis du ikke giver efter?

  • Giver dig stor anerkendelse, når du gør, hvad de ønsker og tager det væk, hvis du ikke gør det?

Hvis du har svaret ja til bare et af ovenstående spørgsmål, så er du muligvis havnet i en situation, hvor du er udsat for følelsesmæssig afpresning – og nærværende serie af blogindlæg kan derfor være relevant for dig. Her vil jeg over de næste tre indlæg hjælpe dig på vej mod at kunne ændre din nuværende situation og undgå at komme i lignende situationer fremadrettet.

De tre blogindlæg har følgende fokus:

  1. Hvad er følelsesmæssig afpresning og hvorfor tillader vi det?

  2. Hvordan ser spillet og dynamikkerne ud i følelsesmæssig afpresning og hvordan påvirker din adfærd udviklingen af relationen?

  3. Konkrete redskaber og metoder til hvordan du kan starte op på arbejdet med at gøre dig fri


Hvad er følelsesmæssig afpresning?

Følelsesmæssig afpresning er en form for manipulation, hvor mennesker, som er tæt på os truer (direkte eller indirekte) med en eller anden form for straf, hvis vi ikke gør, hvad de ønsker. Det kan være i form af vrede, tilbageholdelse af kærlighed, manglende kommunikation, trusler om at forlade relationen eller lignende. Helt fundamentalt set handler det om: ”at hvis du ikke gør, hvad jeg ønsker fra dig – så vil du opleve smerte på den ene eller anden måde”.

Følelsesmæssig afpresning sker ofte fra mennesker, vi har tæt på os. Mennesker, som kender vores dybeste hemmeligheder og sårbarheder. Det er mennesker, som vi ofte kærer os om i en eller anden grad – og som både kan være charmerende og have en positiv side, som vi ønsker i vores liv samtidigt med, at de har en anden side, hvor de vil bruge vores hemmeligheder og sårbarheder i mod os, når der er noget på spil, og de frygter, at vi ikke makker ret.


Hvorfor tillader vi det at ske?

Der er flere grunde til, at vi ikke bare siger fra overfor følelsesmæssig afpresning. Nogle grunde har jeg allerede beskrevet i et andet indlæg om narcissisme - se her. En anden væsentlig grund er dog, at følelsesmæssig afpresning er svær at se klart for den person, der bliver udsat for det. Følelsesmæssig afpresning inkluderer tre elementer, som tilsammen er med til at gøre, at personen der er udsat for det, bliver fanget i det. De tre forhold er frygt, forpligtelse og skyld [1]

  • Frygt - Det kan eksempelvis være frygt for afpresserens vrede, for at han vil trække kærligheden, for at han vil gøre skade på sig selv, for at afpresseren har ret, og du er alt det han/hun fortæller dig, at du er

  • Forpligtelse – En uhensigtsmæssig og tillært tro på, at det er dit (den afpressedes) ansvar som en god kæreste, søn/datter, mor/far, ven, voksen person at opføre sig....,hjælpe….,ofre….osv., også selvom det går udover dig selv på en urimelig facon

  • Skyld - En oplevelse af skyld, når du helt rimeligt og fornuftigt siger fra for at passe på dig selv. En oplevelse, som ofte er forbundet med tillærte overbevisninger som f.eks.: Hvordan kan jeg dog være så urimelig, selvisk, gøre ham/hende så ked af det, være ligeglad med hans/hendes smerte, kun tænke på mig selv – også selvom virkeligheden er, at det er afpresseren, der kun tænker på sig selv og ikke dig.

Både frygten, oplevelsen af forpligtelse og skylden vil ofte være skabt eller understøttet af den person, der laver den følelsesmæssige afpresning. Gennem gentagne argumenter og handlinger, bliver der langsomt men sikkert etableret en usikkerhed om virkeligheden, og hvad der er rimeligt/urimeligt, hos den der bliver følelsesmæssigt afpresset – og dit kompas bliver mere og mere sløret.


Ofte udnytter den der laver den følelsesmæssige afpresning vores største usikkerheder, vigtigste værdier eller hemmeligheder til at skabe en krog for den følelsesmæssige afpresning. Hvis en af dine stærkeste værdier og antagelser om dig selv eksempelvis er at være givende, kærlig og omsorgsfuld, vil det være oplagt for afpresseren at spille på netop disse værdier. Det kunne eksempelvis være ved at fortælle dig, at ”du er selvisk eller ligeglad, hvis du ikke kan gøre den lille tjeneste, når der nu er så meget på spil for afpresseren….” Da det at være selvisk eller ligeglad (i dette eksempel) er en af de værste ting for dig at identificere dig med, vil du sandsynligvis gøre alt for at undgå, at blive set som netop selvisk eller ligeglad. Samtidigt kan der begynde at snige sig en usikkerhed ind. Er jeg måske i virkeligheden selvisk eller ligeglad…, og i den usikkerhed opstår der en ”krog”, som afpresseren kan bruge til at få dig til at ”makke ret” og som kan gøre det svært at se den følelsesmæssige afpresning tydeligt.


Udfordringen i kommunikationen med en person, der laver følelsesmæssig afpresning er, at præmissen og de grundlæggende antagelser ofte er forvrængede. Hvis jeg nu fortalte, at afpresseren fra eksemplet ovenfor var bange for at blive fyret, og derfor ville have den anden part til at hjælpe sig med at lave dokumentfalsk for at redde sit job, så ville de fleste udefra set nok synes, at det var rimeligt at sige fra – også uden at skulle blive kaldt egoistisk og ligeglad.


Problemet er bare, at når vi er i det, bliver vi forvirrede. Afpresseren tror ofte fuldt og fast på sin berettigelse til at få hjælp, og fordi vi er vant til, at der må være noget om det, når nogle har en kraftig overbevisning, så kan vi blive usikre. Måske er det os, der tager fejl. Måske er det rimeligt nok, at vi bør hjælpe ham/hende (forpligtelse), måske er vi virkelig egoistiske og ligeglade (skyld) og måske kommer vi nu til at miste relationen, hvis vi ikke hjælper ham/hende (frygt). Så vi hjælper - bare lige denne ene gang… og så lige næste gang….og næste gang… osv.


Næste blogindlæg

Jeg håber at ovenstående har givet et indblik i, hvad følelsesmæssig afpresning er, og hvorfor det er muligt at kunne blive spundet i det på en måde, der gør det svært at se tydeligt og sige fra overfor.

I det næste blogindlæg kommer jeg nærmere ind på, hvorfor nogle mennesker udøver følelsesmæssig afpresning, hvordan dynamikken er mellem den der afpresser, og den bliver afpresset, samt hvordan følelsesmæssig afpresning starter i det små og sidenhen kan eskalere til voldsomme dynamikker.

[1] De tre forhold danner på engelsk ordene ”Fear”, ”Obligation” og ”Guilt”. Forkortet bliver det til FOG (altså tåge). Forkortelsen er en billedlig beskrivelse af, at hvordan det kan være svært at se tydeligt, hvad der sker i en relation, når du er udsat for følelsesmæssig afpresning.

103 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page