top of page

Psykoterapi - det kan du forvente

Der er mange forskellige psykoterapeutiske metoder og tilgange. Jeg vil her kort beskrive de metoder jeg anvender samt, hvad du kan forvente ved en psykoterapeutisk session hos mig.

Psykoterapi hos mig

Når du kommer til en psykoterapeutisk session hos mig, arbejder vi med en kombination af effektive og anerkendte metoder, som inkluderer Parts-work (inspireret af Internal Family Systems - IFS), Bilateral stimulation (lignende principper som EMDR), kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi samt Spirituel Integrativ Krops- & Psykoterapi.

En session starter med en indledende samtale, hvor vi sammen afklarer, hvad du ønsker at arbejde med, og hvordan din aktuelle situation opleves af dig. Vi identificerer sammen de dele af dig, som måske er i konflikt, oplever uro eller lider under traumer, angst eller andre følelsesmæssige udfordringer.

 

Gennem Parts-work arbejder vi nænsomt med at få kontakt med og forstå dine indre dele, som hver især har deres følelser, overbevisninger og behov. Dette arbejde hjælper dig med at opnå større selvindsigt, accept og medfølelse for dig selv, hvilket skaber mulighed for dybe og varige forandringer.

 

Når det er relevant, anvender vi Bilateral stimulation for at støtte dig i at bearbejde og integrere vanskelige minder eller følelsesmæssige oplevelser. Metoden hjælper hjernen med at skabe nye forbindelser, som reducerer intensiteten af tidligere traumatiske oplevelser og giver en følelse af ro og balance.

 

Ved behandling af angst, OCD og lignende problematikker trækker jeg desuden på kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, som er særligt effektive metoder til at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre, regulere bekymringer og styrke dine evner til at håndtere svære situationer med større ro og klarhed.

 

Inspireret af den Spirituelle Integrative Krops- & Psykoterapi arbejder vi også med kroppens visdom og sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl. Du guides til at mærke kroppens signaler, følelser og reaktioner, hvilket hjælper dig med at skabe en dybere forbindelse til dig selv og din indre kerne.

 

Afslutningsvis taler vi om dine oplevelser under sessionen, og du modtager vejledning og redskaber, du kan bruge i din hverdag, så du kan fortsætte med at integrere det terapeutiske arbejde og understøtte din personlige udvikling og trivsel..

bottom of page