Forløb

Jeg tilbyder både samtaleterapeutiske forløb og kropsterapeutiske forløb. Længden af et forløb kan variere afhængigt af de udfordringer, du kommer med, og de ønsker, du har for forløbet. 

Et forløb vil typisk starte med en indledende samtale, hvor vi taler om den problemstilling, du gerne vil arbejde med, de mål du har for forløbet, og hvordan vi bedst kan arbejde med det. Vi vil så hurtigt som muligt og normalt allerede i den første samtale begynde at arbejde specifikt med de udfordringer, du er kommet med.

Den første samtale varer ca. 1,5 time mens de efterfølgende sessioner varer en 1 time.

Terapien foregår i kliniklokale på adressen: Gasværksvej 10 B, St. Tv., 1656 København V.

Jeg tilbyder hjælp i forhold til emner som eksempelvis:

  • Relationer præget af narcissisme
  • Medafhængighed
  • Opvækst i familier præget af alkoholisme, fysisk-, eller psykisk handicap, narcissistiske familiesystemer eller anden dysfunktion
  • Traumer og PTSD, herunder også Kompleks PTSD
  • Afhængighedsproblematikker
  • Angst og OCD
  • Stress og depression
  • Generelt manglende glæde i livet

Priser

1 session varer 60 minutter og koster 850 kroner. 

Ofte er det en god ide at tage et forløb over flere gange. For at tilgodese det har jeg valgt at prisen fra og med den 6. session i et forløb reduceres til 750 kroner per session. 

Du kan vælge at fokusere udelukkende på et samtaleforløb eller et kropsterapeutisk forløb, men du kan også skifte mellem de to behandlingsformer afhængigt af behov.

Er du studerende eller uden arbejde er prisen 675 kroner per time.

Jeg udbyder også parterapi. Her varer hver session 75 minutter og prisen er 950 kroner.

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker at høre nærmere.

Sessioner der starter fra kl. 16.30 og frem pålægges 100 kroner i aftentillæg.

Bemærk: Ved udeblivelse eller aflysning mindre end 24 timer før aftalen, betales fuld pris.