Om at leve autentisk

16-01-2016

Hos Free2Live handler det at leve autentisk om løbende at bevæge sig i retning af det, der opleves som den indre sandhed for den enkelte. Det er ikke en sluttilstand, som det er muligt at opnå efter lang tids øvelse. Det kan mere beskrives som en måde at leve livet på, som kommer til udtryk i, hvordan vi håndterer de konstante valg, vi hele tiden står overfor.

At leve autentisk handler ikke om, at være perfekt, og det handler på ingen måde om at sammenligne sine værdier eller sine handlinger med andre. Det handler om langsomt at blive bedre til at mærke sig selv og til at udtrykke sin indre sandhed - med udgangspunkt i kærlighed og omsorg til sig selv, sine relationer og til livet i det hele taget.

At leve autentisk er ikke at leve grænseløst. At leve autentisk er, at blive bevidst om alle sider af sig selv, herunder også sine grænser og sine behov. Når vi gør det og tør udtrykke dem på en konstruktiv facon både privat og i arbejdsmæssig sammenhæng, vil vi opleve mere energi, større livsglæde og bedre kontakt til os selv og i alle vore relationer.

 

Autencitet på jobbet

Vores erfaring er, at vi som medarbejdere og ledere ofte kun viser en del af os selv på jobbet. Nogle gange kan det måske være med god grund, men i andre tilfælde vil både den enkelte og organisationen kunne opnå en reel gevinst ved, at personen bringer flere sider og kompetencer på spil i arbejdslivet.

Nogle af de gevinster vi har erfaret, er f.eks.:

  • reduceret stressniveau

  • større grad af idérigdom og innovation

  • større trivsel og arbejdsglæde

  • større ansvarlighed og drive hos den enkelte

  • bedre oplevet balance mellem arbejde og privatliv

 

Autencitet i privatlivet

Grundlæggende har vi alle et ønske om at blive set, mødt og elsket for den vi er? Samtidigt er det at turde vise, hvem vi er, ikke nødvendigvis det, de fleste af os er bedst til. Det gælder både i forhold til vores vennerelationer, parforhold, børn og i nogle grad også i forhold til os selv.

Det vi er bange for er grundlæggende at vi vil blive afvist, forladt, gjort forkert eller lignende, hvis vi viser, hvem vi er. På den anden side er gevinsten ved at vise, hvem vi er meget stor.

Nogle af de gevinster, der kan være ved at arbejde med autencitet i privatlivet kan f.eks. være:

  • at blive set og mødt på hvem du er

  • at du kan være dig selv, og at dine venner/partner m.v også kan være sig selv - samtidigt med, at I er i relation

  • at sunde og usunde relationer bliver tydelige

  • at du bliver mere bevidst om dine følelser og behov - og lærer at stå ved dem

  • at du bliver bedre til at udtrykke dig selv på en konstruktiv måde

  • at du oplever større grad af kærlighed og tryghed

 

Hvordan kan vi understøtte dig på din vej?

Vores tilgang bygger på et princip om balance, integration og helhed. Det betyder grundlæggende, at vi søger at skabe integration og balance mellem krop, sind og essens.

Vi tror på, at det er værdifuldt at arbejde med sig selv på alle de tre planer for at kunne leve et autentisk liv i relation til verden og andre mennesker. Det indebærer bl.a. at arbejde med sine tankemønstre, adfærdsmønstre, kendskab til følelser og kropslige fornemmelser samt bevidsthed om sin essens og sin evne til at være tro overfor sig selv i relation til andre.

Det vi arbejder henimod er således at understøtte dig i forhold til:

  1. at skabe mere kontakt til essensen i dig

  2. at reducere eventuelle begrænsende overbevisninger og mønstre i relation til krop, følelser og tanker, så du i højere grad kan føle dig fri

  3. at opøve redskaber til at udtrykke dig på måder der er i overensstemmelse med din indre visdom

Som afslutning er det væsentligt at pointere, at vi ikke har et ønske eller mål om at bringe dig et bestemt sted hen. Alt arbejde hos Free2Live tager udgangspunkt i dine ønsker og dine behov, og vores fornemmeste opgave er at støtte dig på din vej i livet - uanset hvilken vej, du har i livet eller hvilke udfordringer, du oplever i dit liv lige nu.

Vi glæder os til at se dig.